Handelsbetingelser

 

1. Gyldighed
1.1 Alle tilbud, ordre, salg og leverancer er underkastet følgende handelsbetingelser, med mindre andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt parterne imellem.

2. Generelt
2.1 I nedenstående handelsbetingelser er “sælger” ensbetydende med sælger. “Kunden” er ensbetydende med den virksomhed eller det selskab, som placerer ordre hos sælger.

2.2 Risikoen for det leverede overgår til kunden ved levering, hvorfor kunden anbefales at rette henvendelse til sit forsikringsselskab for etablering af fornøden forsikring.

2.3 Der ydes ingen former for garanti på software. Herunder manglende kompatibilitet af software og hardware. Der ydes ingen former for garanti for datatab pga. manglende backup, defekter i hardware eller software. Det er kundens ansvar altid at sikre en pålidelig backup af data i forbindelse med sælgers arbejde herunder løbende test af sine backup’s.   

2.4 For aftaler vedr. support, vedligeholdelse, opdatering, hostingabonnementer, service samt IT serviceaftaler og andre aftaler indgået med sælger, er generelt gældende en skriftlig opsigelsesvarsel fra kunden på 3 måneder før aftalens udløb, med mindre andet er skriftligt aftalt.

2.5 Sælger er til enhver tid berettiget til helt eller delvist at overdrage sine rettigheder i henhold til aftaler til tredjemand og/eller overdrage ejendomsretten til varen til tredjemand.

2.6 Efter køb af tjenester fremsendes faktura og betalingskvittering pr. mail til kunden.

2.7 Såfremt betaling foretages med betalingskort (f.eks. Dankort) opbevares alle kortinformationer hos en af Nets godkendt betalingsformidler. Accendo opbevarer af sikkerhedsmæssige hensyn ingen kortinformationer. Ifm. fornyelse og/eller sletning af kortinformationer, sker dette direkte hos betalingsformidleren.


3. Priser

3.1 Prisangivelser i sælgers produktbeskrivelser, salgsmateriale og i prislister er orienterende og kan til enhver tid ændres uden forudgående varsel. Support- og serviceaftaler, samt andre indgåede aftaler dog med én måneds varsel. Alle priser er eksklusiv moms, såfremt andet ikke er nævnt. Der tages ligeledes forbehold for ændringer i offentlige skatter og afgifter. Tilbud er gældende 30 dage fra tilbudsdatoen, med mindre andet er nævnt i tilbuddet. Alle tilbud er fortrolige.

3.2 Sælgers priser er baseret på levering ab sælger, såfremt andet ikke er skriftligt aftalt parterne imellem. Transportomkostninger, herunder også udgifter til bro-, færge-, fly- og parkeringsudgifter, debiteres kunden, med mindre der er truffet anden skriftlig aftale. Forsinkelse i levering berettiger ikke kunden til erstatning. Ekspeditionsgebyr ifm. hardware og software bestillinger andrager 125,- pr. ordre.

3.3 Support takster er gældende indenfor normal arbejdstid, mandag til fredag fra kl. 8.00 til 16.00. Efter de angivne tider (aften) debiteres med +50%, og (nat, weekend, helligdage) med +100%. Fjernsupport afregnes pr. påbegyndt halve time, med mindre kunden har klippekort hvor der afregnes pr. kvarter. Onsite support afregnes altid pr. påbegyndt time. Ventetid pga. af manglende software, hardware, adgang til udstyr eller lignende, der gør at teknikeren ikke kan udføre opgaven, debiteres normal supporttakst.

3.4 Opkald til sælger’s vagttelefon debiteres uanset årsag altid med 1.000,-, med mindre kunden har en skriftlig aftale om at opkald til vagttelefon indgår i dennes serviceaftale

3.5 Klippekort udløber efter 24 måneder. Ved udløb af klippekort fremsendes automatisk faktura på nyt klippekort af samme størrelse.

3.6 Ordre accepteres af sælger på det grundlag, at de bestilte varer leveres til den pris, der er gældende på det tidspunkt aftalen underskrives.

4. Betaling

4.1 Såfremt kunden ikke har truffet anden skriftlig aftale med sælger forud for levering, skal købesummen betales med 50% ved ordreafgivelse og restbetaling senest 10 dage efter modtagelse af faktura. Sælger kan opkræve abonnements betalinger via PBS eller kreditkort. Ønsker kunden ikke dette er sælger berettiget til at opkræve fakturagebyr på 75,-.

4.2 I tilfælde af forsinket betaling, skal kunden betale morarente fra forfaldsdagen med den, af sælger til enhver tid, fastsatte rentesats.

4.3 Overholder kunden ikke de i punkt 4.1 specificerede betalingsbetingelser, betragter sælger dette som misligholdelse og sælger kan med omgående virkning opsige samtlige indgåede aftaler. Sælgers tilgodehavende forrentes jf. punkt 4.2. Alle sælgers udgifter pålægges kunden.

4.4 Sælger har ejendomsretten til det solgte maskinel og tilbehør indtil hele købesummen er betalt. Indtil dette tidspunkt er kunden uberettiget til at sælge, pantsætte, udleje, udlåne, bortgive, deponere eller på anden lignende måde disponere over effekterne.

4.5 Såfremt kunden ikke har reklameret senest 10 dage efter efter levering af varen og/eller ydelsen, er kunden ikke berettiget til at tilbageholde betaling af det fulde fakturabeløb. Sælger er forpligtet til, iht. nærværende handelsbetingelser at udbedre evt. mangler indenfor rimelig tid. Har kunden ikke inden 3 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for sælger, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende.

5. Ordrebekræftelser

5.1 Ordrebekræftelser betragtes som bindende. En ordrebekræftelse kan kun annulleres efter specialaftale med sælger. Indgås en sådan specialaftale, afkræves kunden et beløb på 20% af ordrens værdi ved annullering mere end 30 dg. inden leveringstidspunktet. Ved annullering mindre end 15 dg. inden leveringstidspunktet, afkræves kunden 30% af ordrens værdi, samt grundgebyr knyttet til konsulent besøg, og evt. udgifter til afinstallation af ydelserne.

6. Installation hos kunden

6.1 Medmindre andet skriftligt aftales, har kunden selv ansvaret for installationsforberedelser, herunder særskilt edb-strøm, netværkskabling, et miljø der kan tilgodese krav til placering af udstyr samt udvikling af varme og støv, fremskaffelse af logins, softwareprogrammer, licensoplysninger og evt. kundens nødvendige tilstedeværelse. Sælger er berettiget at fakturere for evt. mertid som følge af kundens manglende installationsforberedelser eller tilstedeværelse.

6.2 Bortskaffelse af emballage m.v. påhviler kunden. Såfremt sælger skal bortskaffe dette, er sælger berettiget til at debitere forbrugt tid.

6.3 I den udstrækning sælger har rådgivet om dimensionering og/eller valg af udstyr og software, er sådanne råd baseret på kundens forudgående egne oplysninger om kapacitet, planlagt brug o.lign., jf. kundens skriftlige kravspecifikation. Kunden er selv ansvarlig for såvel fuldstændigheden som rigtigheden af sådanne oplysninger.

6.4 Efter installation af system-, standard- og applikationssoftware påhviler det kunden at opbevare licensbeviser, originale datamedier o.lign.

7. Særlige vilkår vedrørende 3. parts produkter

7.1 3. parts produkter defineres som edb-udstyr og programmel, som sælger ikke selv har udviklet, leveret eller som ikke er omfattet af sælgers forhandleraftaler, men alene indkøbes og videresælges på kundens opfordring af sælger eller kunden selv.

7.2 3. parts produkter leveres uden instruktion og uden krav på senere hotline service.

8. Reklamationsret/garantibestemmelser vedr. hardware

8.1 Sælger følger/videreformidler som udgangspunkt leverandørens garantiforpligtelser på fabriksnyt udstyr.

8.2 Garantiperioden træder i kraft ved levering. Det fejlbehæftede udstyr skal sendes til, eller indleveres på sælgers adresse. Efter reparationen skal udstyret sendes til kunden, eller afhentes på sælgers adresse. Omkostninger i forbindelse med forsendelse eller indlevering/afhentning er sælger uvedkommende. Omkostninger til klargøring og reetablering af data, afholdes af kunden.

8.3 Reklamationsretten i garantiperioden er altid gældende, og skal ikke specielt anfordres.

9. Internet domæner

8.1 Ved domænebestilling erklærer kunden, at brugen af domænenavnet ikke krænker 3. parts navne-, varemærke- eller immaterielle rettigheder eller i øvrigt strider mod dansk lovgivning. Sælger  kan ikke gøres ansvarlig for 3. mands tab ved uretsmæssig brug af domænet.

9.2 Sælger tilstræber at igangsætte registreringsprocessen inden for 1-2 arbejdsdage efter det aftalte registreringsgebyr er registreret modtaget hos sælger.

9.3 Kunden er forpligtet til 8 dage efter bestilling at kontrollere at registreringen har fundet sted ved hjælp af sælger’s domænetester og herefter straks underrette Sælger, såfremt registrering ikke er sket.

9.4 Domæner registreres efter først-til-mølle princippet. Sælger kan således ikke gøres ansvarligt, hvis et ønsket domæne ikke kan registreres, fordi det er optaget af tredjemand.

10. Hosting ydelser - generelt

10.1 For abonnementer der inkluderer klient software, herunder Managed Exchange, som kunden har erhvervet fra Sælger, er kunden forpligtet til at afinstallere denne software ved ophør af abonnement.

10.2 Sælger tilstræber adgang til hostede løsninger 24 timer i døgnet. Sælger forbeholder sig dog ret til driftsstop i kortere eller længere perioder i tilfælde af reparationer, vedligeholdelse af systemet mv. sælger tilstræber at varsle sådanne driftsstop.

10.3 For Managed Backup abonnementer, er kunden forpligtet til at installere denne backup software på den eller de maskiner som der skal tages backup af. Det er kundens ansvar at konfigurere og sikre at backupjobs inkluderer de filer/mapper der ønskes backup af. Dette er også gældende såfremt det er sælger som opsætter backup løsningen. Såfremt kunden konfigurere backupjobs med eget krypteringspassword, er kunden selv ansvarlig for at dette krypteringspassword opbevares forsvarligt og sikkert. Mistes dette krypteringspassword vil hverken kunden eller sælger være istand til at reetablere data.

10.4 Generelt for løsninger hvor kunden har, eller har haft, mulighed for installation eller upload af software (eks. ved Managed server eller Managed desktop løsninger), er kunden i alle henseender ansvarlig for lovligheden af det installerede software. Da Sælger viderelicenserer et bredt udvalg af produkter fra Microsoft og dermed helt eller delvist kan ansvarligholdes for kundes brug af Microsoft software gælder endvidere følgende skærpede krav: Kunden forpligter sig til at overholde de til enhver tid gældende "Microsoft Licensing Services Provider Use Rights" samt de gældende Microsoft END User License Terms.

Såfremt software er installeret på kundens server er det alene kundensansvar, at dokumentere licensejerskab overfor Microsoft og andre softwareproducenter. Sælger kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for kundens manglende licensering. Såfremt sælger direkte eller indirekte pådrages omkostninger, skader eller tab som følge af kundens brud på licensregler overfor Microsoft eller andre softwareproducenter, holdes kunden forholdsmæssigt ansvarlig for de samlede omkostninger, inkl. omkostninger til softwarerevision.

10.5 Service og support
Sælger tilbyder kunden ubegrænset produktsupport via mail og telefon, på kundens hostede løsninger. Enhverv form for support på kundens lokale IT løsning, herunder fjernsupport og onsite support, samt brugersupport er ikke incl. og vil blive debiteret efter gældende supporttakst.

11. Hosting ydelser - server

11.1 Managed server omfatter både Virtuel server (server lejet af sælger på delt hardware), Dedikeret server (server lejet af sælger) og Servercamp (kundens eget hardware + software).

11.2 Sælger er ansvarlig for at serverdrift finder sted i sikre omgivelser. Serveren placeres i et aflåst og højt sikret serverrum med tyverialarm, automatisk brandslukningsanlæg (Inergen), aircondition der sikrer konstant temperatur samt nødstrømsanlæg bestående af UPS og diesel-generator. Kun ganske få betroede sælger medarbejdere har adgang til serverrummet. Sælger er ligeledes ansvarlig for drift på backbone, firewall, routere samt forbindelsen til Internettet. Sælger bestræber en oppetid på 99.9% på backbone samt internetforbindelse. Sælger har tavsheds pligt med hensyn til oplysninger vedrørende kundens forhold, herunder data på kundens server og andre informationer vedrørende serveren og dens drift.

11.3 Kunden tager i alle henseender det fulde ansvar for selve serverens drift og de problemer den kan give, medmindre andet specifikt er aftalt med sælger. Kunden forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Kunden accepterer at der aldrig kan tillægges Sælger eller nogen af sælger’s medarbejdere, nogen skyld for ovenstående. Kunden har ligeledes selv det fulde ansvar for software installeret på serveren. Kunden er ligeledes ansvarlig for at softwaren ikke er piratkopi, men lovlig og registreret. Se pkt. 11.4. Kunden iagttager tavshed med hensyn til de forhold, hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af sælger. Eksempler på dette kan være serverens opsætning, evt. sikkerhedsproblemer og lige. Tavshedspligten ophører ikke ved evt. opsigelse af abonnement hos sælger.

11.4 Specielt for Managed virtuel server (server lejet på delt hardware)

Virtuel Server oprettes på delt hardware hvor der tildeles en aftalt mængde resourcer (CPU/Ram/disk). Sælger leverer serveren installeret med det ønskede operativsystem Windows Server 2008, FreeBSD eller Ubuntu. Ønskes installation og opsætning yderligere software aftales dette særskilt med sælger. I tilfælde af hardware problemer er sælger ansvarlig for at få udskiftet den defekte del. Fejlfinding/fejlretning påbegyndes i løbet af 1 time inden for normale åbningstider. Udenfor normale åbningstider påbegyndes fejlfinding/fejlretning i løbet af 5 timer. Sælger forsikrer alt hardware. Kunden bør selv etablere en passende driftstabforsikring hvis dette ønskes.

11.5 Generelle forhold

Der tildeles et IP nummer pr. server, Sælger forbeholder sig retten til at ændre IP nummer. Sælger skal have oplyst et loginnavn og password til serveren, som minimum giver rettighed til at nedlukke/genstarte serveren, i tilfælde af vedligeholdelse af hardware eller backbone. Kunden får oplyst et hotline nr., som kan kontaktes i nødstilfælde døgnet rundt 24x7x365. Henvendelser hertil vil gå direkte til sælger’s vagttelefon (pris pr. opkald: 1.000,-!).

11.6 Service & overvågning (Ekstra tilkøb service)

For Managed Virtual Server, Dedikeret server og servercamp er kunden selv ansvarlig for overvågning og reaktion med mindre andet er aftalt. Det er muligt at tilkøbe Managed Overvågning som en service. I tilfælde af fejl alarmeres via e-mail eller SMS efter kundens ønske.

11.7 Backup (Ekstra tilkøb service)

For Virtuel Server, Dedikeret server og servercamp er kunden selv ansvarlig for backup. Det er muligt at tilkøbe aftale med sælger om backup af serveren.

11.8 Serviceaftale (Ekstra tilkøb service)
For Virtual Server, Dedikeret server og servercamp er kunden selv ansvarlig for sikkerhedsopdateringer og drift af serveren. Det er muligt at indgå en Managed Serviceaftale, hvor sælger forestår sikkerhedsopdateringer og drift, herunder fejlfinding. Denne serviceaftale indebærer at sælger sørger for at serveren er up-to-date med alle sikkerhedspatches og sikkerhedsindstillinger efter producentens anbefalinger. Servicen omfatter som udgangspunkt kun OS + IIS + SQL+ Exchange (Kun Microsoft produkter). Køres der andre 3. parts programmer på serveren, skal dette aftales separat. Managed Service kan som udgangspunkt kun indgås såfremt kunden ikke selv har administrator adgang til serveren. Ønsker kunden alligevel administrator rettighed i en kortere eller længere periode, skal kunden underskrive et ansvarsfraskrivelsesdokument.

11.9 Misligholdelse
Sælger forbeholder sig retten til at stoppe driften af udstyret, såfremt opkrævet abonnement m.v. ikke betales rettidigt, d.v.s. senest 10 dage efter forfaldsdato. Dette vil ligeledes være at betragte som misvedligeholdelse af aftalen. Uetisk opførsel på nettet, udsending af spam vil ligeledes blive betragtet som misligholdelse af aftalen.

12. Varighed

12.1 Nærværende aftale er gældende fra det tidspunkt den er underskrevet og 3 måneder frem. Aftalen fornyes automatisk med 3 måneder, indtil skriftligt opsigelse modtages af sælger . Opsigelse skal ske senest 30 dage ind udløb af foregående periodes udløb.

13. Fortrolighed
13.1 Kunden kan til enhver tid forvente fuld fortrolighed og diskretion hvad angår systemer, data og øvrige oplysninger som sælger måtte blive bekendt med under udførelsen af opgaver.

13.2 I forbindelse med overdragelse af faciliteter, værktøjer mv. som er udviklet af sælger og som tilbydes kunden, forventer sælger ligeledes fuld diskretion.

14. Ansvar og erstatning

14.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. For forhold, der udløser betaling af bod, kan erstatning kun kræves, i det omfang kunden dokumentere et tab ud over bodsbeløbet. Erstatning og eventuelt bodsbeløb tilsammen er dog under alle omstændigheder begrænset til vederlaget.

14.2 Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab eller skade; herunder men ikke begrænset til tab af indtastede eller bearbejdede data, tab af ordrer, tabt arbejdsfortjeneste m.v. Dette gælder, uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos sælger. I det omfang lov om produktansvar giver mulighed herfor fraskrives ethvert produktansvar.

15. Tvister

15.1 Enhver tvist mellem parterne skal afgøres endeligt ved voldgift efter voldgiftslovens regler.

 

Når du handler med Accendo

Vi lægger vægt på at en handel kun er god hvis både køber og sælger er tilfreds. 

Vi opfordre altid til at du læser vores handelsbetingelser igennem, således du kender betingelserne for at handle med Accendo.

Er du ikke tilfreds? Kontakt os straks på 70230154 eller på klage@accendo.dk og vi vil straks se på din henvendelse.

 

Handelsbetingelser - produkter

Vær opmærksom på at der på visse af vores produkter er specifikke betingelser.

Se dem her:

Managed Mobil (Telenor)

 

Kun salg til virksomheder. Alle priser er angivet excl. moms. 

dankort.gif